Middelfart Produktionsskole |
Velkomst |
Velkommen til Middelfart Produktionsskole |
| Middelfart Produktionsskole er et tilbud til dig - som er mellem 16 – 25 år - som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse - som ikke er afklaret i forhold til uddannelse eller arbejde Gennem opbakning, undervisning, praktik og personlig vejledning kvalificeres du til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Skolens hverdag er bygget op omkring tryghed, tillid, ansvarlighed og fællesskab. Vi arbejder ud fra mottoet ”Eleven i centrum” i den vished, at mange af vores elever har et behov for at blive hørt og set. Følelsen ikke at slå til eller manglende tillid til egne evner er noget af det, vi ofte møder blandt vores elever. Skolens opgave bliver derfor at understøtte og udvikle den enkelte elevs stærke sider således at vores elever kan blive styrket i troen på, at de er i stand til at handle i eget liv. |
TOP |
Om Skolen
|
| Middelfart Produktionsskole er en skole med ca. 45 elever og 15 medarbejdere. Vi har fire forskellige linjer, som du kan vælge imellem [se menuen til venstre], og vi er ligeledes ansvarlige for EGU – Erhvervsgrunduddannelsen. |
Skolen er ansvarlig for EGU, som er en erhvervsfaglig grunduddannelse på 2-3 år. |
| På skolen vil du indgå i et arbejdsteam og velfungerende fællesskab sammen med andre unge i samme situation som dig, og vi strækker os langt for at imødekomme det, du har brug for og lyst til. Skolen har et godt samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner og tilbyder forskellige kombinationsforløb. Du kan også deltage i et eksternt undervisningstilbud i op til ti timer om ugen. Alle elever tilbydes derudover undervisning i dansk og matematik sideløbende med værkstedsundervisningen, ligesom det er muligt at tilmelde sig en række trivselsfremmende tilbud. Skoleydelse Du får skoleydelse, mens du arbejder på Produktionsskolen, og det er: Over 18 år (udeboende) 1551 kr. pr. uge Over 18 år (hjemmeboende) 836 kr. pr. uge Under 18 år 648 kr. pr. uge |
TOP |
Skolesyn
|
| Mange af eleverne på Middelfart Produktionsskole har delvis eller meget dårlige erfaringer med deres skolegang og er usikre på i hvilket omfang de evner at tage en ungdomsuddannelse. De giver ofte udtryk for, at de gerne vil have en uddannelse, men ikke tror på, at de vil kunne gennemføre én. Dette begrundes eksempelvis med manglende boglige forudsætninger, de er frafaldet flere gange, er skoletrætte etc. Gennemgående mangler de tillid til egne evner og har ofte en negativ selvopfattelse. Det er derfor vigtigt, at skolens personale er åbne, lyttende og tillidsfulde, giver sig tid til den enkelte og stiller os til rådighed i det omfang, som den unge har brug for. Skolen skal være et rart og trygt sted at være. Derfor stilles der krav om, at alle udviser respekt for hinanden, taler et ordentligt sprog og overholder skolens regler. Skolens læringsmiljø er kendetegnet ved, at vi udviser respekt for den enkelte elev uanset dennes forudsætninger og baggrund. I undervisningens tilrettelæggelse tages der store individuelle hensyn og udvises forståelse for, at vores elever har et forskelligt udgangspunkt for deres udviklings- og læreproces. Skolens opgave er at understøtte den enkelte elev i dennes udvikling både personligt, fagligt og socialt og tilpasse krav og udfordringer således at eleven kan se resultatet af sine handlinger og herigennem får styrket sit selvværd. |
Tilmelding |
TOP |
Målgruppe |
| Elevmålgruppe Middelfart Produktionsskole tilbyder undervisningsforløb baseret på praktisk arbejde og undervisning. Tilbuddet gives til unge mellem 16 – 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde én. Produktionsskoleforløbet tilrettelægges i samarbejde med dig, og dit udbytte af forløbet er i høj grad afhængig af din indstilling og holdning. Vi har gode kontakter til erhvervslivet og ungdomsuddannelserne og tilbyder praktik- og kombinationsforløb, så du kan komme til at afprøve nogle af de ting, som du har interesse i. Inden du kan optages på en produktionsskole, skal du kontakte en UU-vejleder. Vi er naturligvis behjælpelige med at oplyse navn og telefonnummer. |
Tilmelding |
TOP |
Forventninger |
| Forventninger til dig For at sikre, at du får et godt og konstruktivt skoleophold, er det vigtigt, at du er bekendt med skolens forventninger til dig. Alle elever, der ønsker optagelse på Middelfart Produktionsskole skal ved indskrivningen skrive under på, at de vil indfri skolens forventninger. Vi forventer, at du: - møder hver dag og til tiden - tager ansvar for - og deltager aktivt i de opgaver, der skal udføres på værkstederne - deltager i den boglige undervisning såvel på skolen som på andre uddannelsesinstitutioner - deltager i foredrag og fælles tilrettelagte aktiviteter - udviser god tone og opførsel og tager hensyn til andre - møder i arbejdstøj, hvis du vælger natur/træ linjen - ikke er indblandet i kriminelle forhold - ikke er påvirket af rusmidler |
Tilmelding |
TOP |
Skoleforløbet |
| Middelfart Produktionsskole tilbyder dig følgende i løbet af et skoleophold: - individuel uddannelsesplan, som minimum fire gange om året tilpasses efter ønsker og behov i samarbejde med værkstedsunderviser - udvikling af værkstedsfaglige og sociale kompetencer, som hver tredje måned evalueres ved individuel samtale med værkstedsunderviser - vejledning om uddannelse og arbejde - arbejde på et af skolens værksteder - tilbud om deltagelse i trivselsfremmende kurser og forløb: kost, rygestop, motion, personlig udvikling m.v. - undervisning i dansk og/eller matematik - kombinationsforløb på en erhvervsuddannelse eller VUC - skolepraktik i op til fire ugers varighed hvert halvår - fælles arrangementer så som foredrag, temadage og virksomhedsbesøg - udstedelse af skolebevis |
Tilmelding |
TOP |
Virksomhedsplan |
| Middelfart Produktionsskoles virksomhedsplan 'Med eleven i centrum' - Det sagde Kierkegaard i 1843 og det siger vi på Middelfart Produktionsskole i dag Det er Middelfart Produktionsskole en glæde at kunne præsentere vores nye VIRKSOMHEDSPLAN 2010. Formålet med udarbejdelsen af en ny virksomhedsplan har været at give alle skolens interessenter en fyldestgørende information om Middelfart Produktionsskoles aktiviteter, drift og idégrundlag, med udgangspunkt i den dagligdag vi har og oplever på skolen. Download hele virksomhedsplanen HER |
Tilmelding |
TOP |
Nyheder |
Tilmeld Nyhedsbrev
|
| Download aktuelt nyhedsbrev |