Middelfart Produktionsskole
Toftegårdvej 7
5500 Middelfart
Tlf. 88 32 59 88
info@midpro.dk
 

Personale

Skoleliv

Linjer

Om OS

Skolekreds

Opbakning

Galleri

Tekstil & design
Køkken & kantine
Metal/auto & vedligehold
Træ & service
Kombinationsforløb
Samarbejdsaftaler


Tekstil & design


Tekstil og design linjen

Tekstil og design linjen er for dig, der har lyst til at eksperimentere med alle mulige kreative udtryksformer.
Du vil lære at arbejde med mange forskellige opgaver indenfor alle former for tekstil, udsmykning og design.

Foruden at tage imod bestillingsarbejder udefra, omfatter arbejdet bl.a. fremstilling af:
- Beklædning
- Boligtekstiler
- Skindprodukter
- Tasker
- Smykker
- Sæsonbetonede varer
- Udsmykning

Du vil lære om:

- Syteknikker
- Mønsterkendskab
- Farver og farvesammensætning
- Forskellige materialer og deres anvendelsesmuligheder
- Mode og design
- Planlægning og prisberegning

Mange af de ting vi laver, sælger vi på torvet eller i vores egen lille butik.
På Tekstil og design linjen er det kun fantasien, der sætter grænser, og værkstedet råder over mange materialer og muligheder. For at hente inspiration til arbejdet, besøger vi forskellige værksteder, kunstudstillinger og virksomheder.

TOP


Køkken & kantine


Køkken og kantine linjen

På Køkken og kantine linjen bliver du en del af et team, som hver dag tilbereder måltider til skolens ca. 40 elever og medarbejdere. Derudover er vi ansvarlige for at levere kantinemad til én af vores lokale skoler, ligesom vi lejlighedsvis modtager mindre opgaver fra diverse kunder.

Arbejdet omfatter bl.a.:
- Tilberedning af varm mad, salatbar m.v.
- Fremstilling af smørrebrød/buffet
- Bagning
- Rengøring
- Udsmykning og blomsterbinding til kantinen
- Pasning af drivhus, urte- og køkkenhave

Du vil lære om:

- Forskellige fremstillingsmetoder
- Ernæring
- Kostlære og råvarekendskab
- Hygiejne
- Miljø og genbrug
- Dyrkning af afgrøder i drivhus og køkkenhave

På Køkken og kantine linjen får du mulighed for at prøve kræfter med kokkefaget. Du vil i perioder blive tilbudt praktikophold og kombinationsforløb indenfor branchen, hvis du påtænker at uddanne dig indenfor levnedsmiddelområdet.

TOP


Metal/auto & vedligehold


Metal/auto & vedligehold

Her vil du kunne arbejde meget i det fri, da meget af tiden foregår på skolens udenomsarealer.

Arbejdet omfatter bl.a.:
- Smedearbejde
- Reparation af biler
- Motorlære
- Sandblæsning
- Vedligeholdelse af maskiner
- Vedligeholdelse af bygninger
- Havearbejde

Du vil lære om:

- Sikkerhed omkring brug af værktøj
- Svejsning: MIG og TIG samt autogen
- At slibe, bore, bukke og skærebrænde
- Vedligeholdelse af redskaber og værktøjer
- Almen havepleje

Vi udfører desuden arbejde for Kommunens institutioner og tager løbende imod ordrer udefra.

Prisberegning, planlægning og evaluering er integreret i undervisningen.

På Natur og metal linjen arbejdes der med mange forskellige opgaver og næsten ingen dage er ens. Ideer og forslag til nye projekter bliver så vidt muligt imødekommet, og du er selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal foregå på værkstedet.

Træ & service


Træ og service linjen

På denne linje vil du få kendskab til arbejde med træ, herunder materialelære og arbejdsgange. Desuden udfører vi en lang række serviceopgaver, både udefrakommende opgaver og på skolen, da linjen har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse af skolens bygninger.

Arbejdet omfatter bl.a.:

- Tømrer/snedker arbejde
- Malerarbejde
- Diverse former for reparationsarbejde
- Indkøb
- Prisberegning
- Lagerstyring m.m.

Du vil lære om:

- De forskellige materialer og deres anvendelsesmuligheder
- Anvendelse af- og sikkerhed i brug af værktøj
- Planlægning af- og udførsel af opgaver
- Samarbejdsformer i forbindelse med opgaveløsning

I perioder arbejder vi desuden med støre produktionsopgaver, som vi laver for forskellige kunder.

IT indgår som en integreret del af undervisningen.

TOP


Kombinationsforløb


Kombinationsforløb

Middelfart Produktionsskole har et godt samarbejde med ungdomsuddannelserne og tilbyder forskellige kombinationsfoløb, hvor du samtidig med at være elev på Produktionsskolen kan deltage i meritgivende undervisning på en erhvervsskole. Det er også muligt at deltage i undervisningen i op til ti timer om ugen på VUC.
Udover individuelle forløb tilbyder vi i øjeblikket to-treugers holdforløb på SOSU Middelfart,
IBC Fredericia, EUC Lillebælt og SDE Vejle.

I erfaringen af at flere af vores elever kan være utrygge ved at starte på en erhvervsskole, har vi valgt at tilbyde overgangsvejledning, hvor du kan starte på en erhvervsuddannelse, men stadigvæk være tilknyttet en vejleder på Produktionsskolen. Hermed får du mulighed for at modtage den støtte, du har brug for i forhold til at få en god start på din uddannelse. Tilbuddet om overgangsvejledning har en varighed af ca. tre måneder.

TOP


Samarbejdsaftaler


Samarbejdsaftaler

For at sikre et kvalificeret samarbejde med ungdomsuddannelserne har Middelfart Produktionsskole og Fredericia Produktionsskole i samarbejde med IBC Fredericia og EUC Lillebælt lavet nogle samarbejdsaftaler, hvor det fremgår, hvordan vi via forskellige samarbejdsmodeller imødekommer initiativet om at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Du kan læse mere om samarbejdsaftalerne hér: IBC Fredericia HER og
EUC Lillebælt HER.

Tilmelding

TOP

 

Nyheder


Tilmeld Nyhedsbrev


Download aktuelt nyhedsbrev

EGU