EGU er en individuel 2 årig tilrettelagt vekseluddannelse med en faglig retning f.eks. levnedsmiddelområdet eller byggeanlæg, som veksler mellem skoleophold og praktikophold i en virksomhed.
EGU er målrettet unge, som gerne vil arbejde med hænderne, og som bedst lærer gennem praktisk arbejde. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse, godkendt af undervisningsministeriet, og giver ret til optagelse i en A-kasse efter gennemført uddannelse. Skoleundervisningen består af dele fra andre uddannelser og kan foregå på en række forskellige skoler, f.eks. tekniske skoler, AMU-centre, landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler, vuc, produktionsskoler og handelsskoler.
Uddannelsesplan
Når den unge er visiteret til EGU udarbejder skolens EGU - vejleder en uddannelsesplan sammen med eleven og praktikvirksomheden.
Uddannelsesplanen beskriver målet med uddannelsen samt giver oplysninger om skole- og praktikvirksomhed.
EGU – vejlederen følger eleven gennem hele uddannelsesforløbet.
Uddannelsesbevis
Når en EGU er gennemført, udstedes et uddannelsesbevis til eleven, som angiver kvalifikationer, funktioner og arbejdsområder.
EGU gør det lettere at fortsætte i uddannelse og kan forkorte f.eks. en erhvervsuddannelse, hvis der er gennemført meritgivende fag. Der kan også opnås merit for praktikdelen.
Økonomi
I praktikperioden betaler virksomhederne løn, der svare til en ordinær lærlingeløn inden for fagområdet. Denne udgør typisk 7.000-10.000 kr. pr. måned
I skole- eller kursusperioderne betaler kommunerne skoleydelse der udgør:
Kr. 2719 pr. md. for elever under 18 år.
Kr. 6508 pr. md. for elever over 18 år.
|