Tlf: 88 32 59 88
slide10

Græsset skal slås, buske beskæres, vægge males, og såvel ude- som inde-arealer skal fremstå flotte og præsentable.

På Ejendomsservice linjen kommer du til at arbejde med det hele, og opgaverne er derfor mangeartede.

Vi har ansvar for indvendig vedligeholdelse og rengøring, ligesom skolens store have og boldbaner også skal passes. Nogen gange bliver vi også brugt som chauffører og kan være behjælpelige med mindre flytteopgaver.

På Ejendomsservice linjen vil du komme til at arbejde indenfor flere brancheområder og får kendskab til både arbejde med træ, murer og malerfaget, ligesom mindre anlægsarbejder også vil blive en del af din hverdag.

Renovation indgår også i linjens opgaver, og vi har fokus på miljøet i alle henseender; genanvender, hvor vi kan, holder øje med vand, varme og el-forbrug og undgår sprøjtegifte.

Der arbejdes både i grupper og selvstændigt, og vi er at finde på hele skolen, og derfor vil du komme til at møde elever og personale fra alle skolens værksteder.

Vi sætter pris på service og kvalitet og er på mange måder skolens ansigt udadtil. Er venlige og imødekommende og lægger vægt på, at man på den fede måde kan se, hvor vi har været.

Tonen på værkstedet er god, vi sætter en ære i at fungere godt sammen, og med de mange arbejdsområder, synes vi, at det er en styrke, at vi er forskellige.