Tlf: 88 32 59 88
metal1

På Metal og Auto vil du blive præsenteret for mange større og mindre projekter, ligesom vi i perioder laver produktioner til vores lokale virksomheder. Du kan også komme til at arbejde med auto, hvor du vil deltage aktivt i reparation af biler, og du vil helt sikkert lære noget om motorer….

Arbejdet omfatter bl.a.:

Smedearbejde
Reparation af biler
Motorlære
Sandblæsning
Vedligeholdelse af maskiner
Vedligeholdelse af bygninger

Du vil lære om:

Sikkerhed omkring brug af værktøj
Svejsning: MIG og TIG samt autogen
At slibe, bore, bukke og skærebrænde
Vedligeholdelse af redskaber og værktøjer

Vi udfører desuden arbejde for Kommunens institutioner og tager løbende imod ordrer udefra.

Prisberegning, planlægning og evaluering er et led i undervisningen.

På Metal og Auto arbejdes der med mange forskellige opgaver og næsten ingen dage er ens. Ideer og forslag til nye projekter bliver så vidt muligt imødekommet, og du er selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal foregå på værkstedet.

Hver fredag deltager alle i et særligt tilbud, som UU Lillebælt udbyder. Her lærer du om samarbejde, konflikthåndtering, dine styrkesider og andre relevante ting, som er godt at tage med sig videre i uddannelsessystemet.